Forældreinfo


Da Hvidovre IF Håndbold drives af frivillige kræfter, er det afgørende, at vi alle løfter i flok og bidrager dér hvor vi har lyst og kompetencer til at hjælpe – det gælder også forældre til klubbens spillere.

Hvert år (som regel i maj måned) afholder klubben finalestævne for U12-hold, og til dette arrangement forventer vi, at alle hjælper til – både spillere og forældre.

Retningslinjer for medlemmer af HIF

Alkohol

Medlemmer under 18 år må ikke indtage alkohol i forbindelse med træning, kamp og andre arrangementer i klubregi. Klubbens cafeteria, Grotten, udskænker ikke alkohol til unge under 18 år.

Narkotika

Der må ikke indtages eller distribueres narkotika i hallen eller ved fester og andre arrangementer i klubregi.

Rygning

Det er ikke tilladt at ryge nogle steder indendørs i Dansborghallen. Klubben accepterer naturligvis at nogle medlemmer ryger, men opfordrer generelt til en sund livsstil.

Doping

Brug og salg af ulovlige præstationsfremmende midler accepteres ikke og vil blive håndteret i henhold til gældende lovgivning.

Børneattester

Der indhentes børneattester på alle frivillige i klubben 1 gang årligt, jf. gældende lovgivning.

Banner