Trille Trolle er et træningstilbud, hvor motorik, bold og bevægelse er i højsædet.
Træningen består af sanglege, løb og hop, kast med bold og meget mere. Alt sammen med udgangspunkt i børnenes alder og kunnen. De lege og øvelser der laves, styrker børnenes motorik og giver dem nogle alderssvarende kompetencer.
Det handler om at skabe glade og gode oplevelser for hele familien. Mor og far skal med ud på gulvet og have det sjovt sammen børnene. Dvs. at I som forældre selv skal være med til at gennemføre de sjove og motiverende øvelser sammen med jeres børn.
I år tilbyder vi et Trille Trolle-hold fra kl. 9.00-10.00.
Træningen er målrettet børn i aldersgruppen 2,5-5 år. Træningen henvender sig både til de børn, der kan indgå i voksenstyrede aktiviteter, samt dem, der har lidt sværere ved det, og hellere vil lege med deres forældre.
Hver træning består i en fælles opstart med navnerunde og opvarmning samt afslutning med holdråb. Selve træningen kan dels bestå i lidt styrede aktiviteter og boldlege, forskellige poster med øvelser, forhindringsbane og god tid til fri leg med bolde osv.
Træningstider 2024 i Dansborghallen
Tilgår
For at kunne tilmelde jer, skal I oprette en profil på hjemmesiden enten under fanebladet "Tilmelding" eller på forsiden oppe i hjørnet "Tilmelding". Når I har oprettet en profil, får I en mail med brugernavn mv. til klubbens system, der hedder "Holdsport". I "Holdsport" kan I tilmelde jer de enkelte Trille Trolle-træninger i kalenderen.
Der kommer løbende flere datoer, så hold endelig øje med hjemmesiden og klubbens Facebookside.
Det koster 20,- kr. pr. barn pr. gang at deltage, som man betaler på MobilePay ved træningen.
Mød op med vanddunk, træningsko/anti-glidstrømper/bare fødder og godt humør.
Husk man kan altid tage en lille vandpause fra træningen, hvis man som forælder vurderer, at det vil være det bedste. Formålet er gode og sjove sportslige oplevelser sammen.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte trænerne.